Rutebelysning

De fleste kender måske det (for nogen) obligatoriske toiletbesøg om natten og samtidig problemet med, at der helst ikke skal tændes lys for ikke at vække den, der ligger ved siden af.


Som en super løsning på den udfordring kan der - ved at få lavet sin installation intelligent - eksempelvis opnås en rute-belysning.

Rutebelysning er en afbryder (kontakt), som er programmeret til, at du aktiverer den (trykker på den). Så tænder den en natlampe i soveværelset, men ikke på fuldt blus, for her er installeret en dæmp-funktion, så den kun lige akkurat giver lys nok til at finde vej ud af soveværelset.

Samtidig tændes lyset også i gangen på halv styrke, og lyset på toilettet på halv styrke. På den måde kan man i halvt sovende tilstand aktivere rute-belysningen, få overstået sit ærinde, og når man så lægger sig i sengen igen, trykker man bare på afbryderen, og lyset slukker alle 3 steder.

Igen en komfortløsning man nok sagtens kan leve uden, men ikke mindst en feature, der højst sandsynligt vil blive benyttet 365 gange årligt.

Rutebelysning

Få overstået det natlige toiletbesøg uden at forstyrre resten af familien