
Hjemmesimulering
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad en intelligent belysning kan. Endnu et eksempel kunne være at programmere en hjemmesimulering.
Når man eksempelvis tager i sommerhus eller til Paris i weekenden, kan man aktivere hjemmesimuleringen (igen et tryk på en afbryder (kontakt). Så vil lyset i hjemmet blive tændt og slukket, som var man i lejligheden/huset.
EKSEMPEL
Lyset i køkkenet bliver i løbet af aftenen eksempelvis aktiveret en gang af en varighed på 15 min. Så slukker det igen, og et øjeblik efter bliver det måske tændt igen i 30 sekunder - som om man har glemt et eller andet. På den måde kan hjemmet komme til at se ud, som om der er nogen hjemme.
Samtidig kører fjernsynet måske i stuen, og en lampe eller to er tændt på lav styrke, persiennerne er lukket - også et job for den intelligente styring. I løbet af natten kan rutebelysningen aktiveres et par gange, og alt hvad man ellers kunne finde på, kan lade sig gøre.
Det, det handler om ved en simulering, er lige netop det, der gør, at ubudne gæster overvejer en ekstra gang at bryde ind. En alarm er god ved selve indbruddet og har selvfølgelig også i mindre grad en forebyggende virkning, men slet ikke i lige så høj grad som en simulering.
Valget står for tyven om at bryde ind i et hjem, hvor der ikke er nogen hjemme, men alarm - eller at bryde ind, hvor det virker som om, at beboerne er tilstede - samtidig med at der er alarm. Vi skal selvfølgelig ikke kunne svare for, hvad en indbrudstyv har med i sine overvejelser, men det er vores klare overbevisning - hellere en sikkerhedsforanstaltning for meget end en for lidt.